Metakognitiv terapi er en ny evidensbaseret og veldokumenteret terapimetode til behandling af psykiske lidelser som stress, angst og depression. Denne metode bygger på den grundantagelse, at psykisk lidelse opstår på baggrund af overdreven opmærksomhed på tanker, bekymringer, frygt og negative følelser. Psykisk lidelse opstår altså, når vi tænker for meget, som bliver til processer, der skaber følelsesmæssige udfordringer, fysisk ubehag og mistrivsel. I metakognitiv terapi er det dermed ikke vigtigt, hvad vi tænker, men hvordan vi tænker, altså hvordan vi behandler vores negative tanker.
Derfor er formålet med denne nye terapiform, at ændre vores fokus. For giver vi ikke de negative tanker tid og opmærksomhed, men blot lader dem være, uden at reagere på dem, vil de forblive forbigående tanker, der forsvinder igen. Ligesom alle andre tanker, der opstår hver dag. Tanker og følelser kommer og går, og vi ikke kan kontrollere dem i at opstå, men vi kan beslutte, om vi vil give dem fokus og reagere på dem.
Metakognitiv terapi adskiller sig derfor fra klassisk kognitiv terapi ved, at fokus ikke er rettet på indholdet af vores tanker og dermed heller ikke på, at skulle erstatte disse med positive tanker. Det er netop derfor stor forskel på metakognitiv og kognitiv terapi. Begge retninger antager, at det er forstyrrelser i vores tænkning, der skaber psykiske problemer. Men der er stor uenighed om, hvilken type forstyrrelse som skaber problemer. Derfor arbejder man i metakognitiv terapi ikke med om en tanke er relevant, sand eller falsk, men hvad vi stiller op med tanken.
For denne forstyrrelse af vores sind kommer, når vi begynder at overtænke og overfokusere på vores negative tanker og måske endda reagerer på dem adfærdsmæssigt ved undgå ting, isolere os, erstatte uroen med fx mad osv.
Netop af denne grund er et af nøgleordene i metakognitiv terapi; kontrol. Det handler om at kontrollere og dermed regulere, hvilke tanker vi tildeler vores fokus, tid og ikke mindst nærvær. Bliver der en forstørret opmærksomhed og fokus på de svære tanker, kan det medføre og fastholde psykiske problematikker. Denne kontrol kan opnås gennem målrettet samtale og øvelser udviklet af Dr. Adrien Wells. Metoden har vist sig meget effektiv og hurtig, idet vores sind er selvregulerende og selvhelende, hvis vi blot formår, at lade vores følelser og tanker være. Gevinsten ved disse redskaber er at kunne genvinde et større overskud, opleve livsglæde og gnist med større selvværd, handlekraft og beslutsomhed i hverdagen.
Metakognitiv terapi en terapi metode, hvor dine generelle tankemæssige systemer, mønstrer og vaner ændres ved hjælp af nye og mere konstruktive strategier og handlemuligheder, som trænes igennem konkrete øvelser. Metoden, som er mere øvelse end samtalebaseret, har ligeledes vist sig, at være en blid teknik, som kan mindske og forhindre tilbagefald i fremtiden.