Ifølge Psykiatrifonden er angst en af de mest udbredte psykiske sygdomme og ca. 400.000 danskere har haft symptomer på angst det seneste år. Og især antallet af unge er tallet stigende. Angst er både en betegnelse for en følelse, som vi alle kender og er naturlig. Men angst er også betegnelsen for en lidelse, der kan blive invaliderende og hæmme livskvaliteten. De mest almindelige angstlidelser er:
- generel angst med en konstant følelse af uro, frygt og bekymringer
- social angst
- helbredsangst/sygdomsangst
Typisk for disse overstående eksempler på angst er at de ofte kommer med en tanke der starter med ”hvad nu hvis…” som kan fører til katastrofelignende forestillinger om fremtiden. Ved angst oplever mange også at der opstår kropsligt ubehag og smerter, søvnproblemer, koncentrationsbesvær med en fysisk uro i kroppen.
Ifølge teorien i metakognitiv terapi anskues angst fra dette synspunkt:
Man bekymrer sig ikke, fordi man har angst.
Man udvikler angst, fordi man bekymrer sig for meget og derved mister kontrollen.
Personer med angst vil ofte kunne genkende dette tab af kontrol, hvor tankerne har taget over. Derudover vil udviklingen af angst ske i takt med den forøgelse af tid, man bruger på at spekulere, rationalisere, planlægge eller undgå bestemte mennesker og situationer. Men denne strategi vil ofte skabe og vedligeholde angsten.